tirsdag den 2. februar 2010
Den tyske fyrste
Da jeg var på studietur til Paris i april sidste år, rullede Chanel filmene allerede over lærrederne i de franske biografer. Herhjemme må vi stadig vente spændt på at få indsigt i Coco og Igor Stravinskys liv, men mon ikke den lever op til forventningerne, og er fyldt med couture?
Coco Mademoiselle er både død og begravet, derfor vil jeg hellere sætte lidt fokus på manden der fører det luksuriøse modehus videre i hendes ånd, nemlig Mr Karl Lagerfeld.
Han er efterhånden en ældre herre, men sammen med sit team, sørger han sæson efter sæson for, at opdatere 2.55 (den quiltede taske Coco Chanel designede i 1955), dragten og den lille sorte. Karl før Chanel, er der nok ikke mange der husker, selvom han både har designet for Pierre Balmain, Chloe og Fendi. Han startede sin karriere for Chanel med at lave haute couture (der er vist en der starter på toppen!), og nu sidder han i chefdesignerstolen.
Han bærer altid det samme tøj og udstyr. Handskerne er nok bare for at vise overskud - solbrillerne eftersigende fordi han mener han ser 10 år yngre ud, og at verden er smukkere gennem farvet glas.
-Jeg tror jeg vil iføre mig mine Carrera briller senere når jeg skal ud i sneen, og se om det passer!
Point taken, manden er et geni, og i en tid hvor alt handler og Marc og Alexander, synes jeg lige vi skal huske på den ældre herre i branchen, der sørgede for at genindføre de to sammensatte C´er.
-Er man helt vild med Chanels klassiske tweed stoffer, men ikke har 45.000 til en dragt, kan man købe stoffet i Skipper Stoffer ved Gammelmønt, og ITA textiles lige bag det kongelige teater, begge steder i København. Prisen for er meter er ca 400 kr, og det trevler, så inden i går i gang med at klippe - hav en overlocker eller vlieseline klar. God arbjedslyst.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar